Så er holdtræning med sjov motionsdans, undervist af det bedste team, det du skal gå til. Vi har to danseskoler, den ene Kastanie Alle 20, Vanløse og den anden Pejsegaarden, Frederikssundsvej 345, Brønshøj
Vi danser en sjov kombination af disko, showdance, musical, latin, swing og andet skægt. Det er sjovt, det er svedigt og alle er velkomne. Du er velkommen til en gratis prøvetime, skriv blot til dans@pejsegaarden.
DAG | TIDSPUNKT | UNDERVISER |
Mandag | 17.05 - 18.05 | Nathalie |
Tirsdag | 09.00 - 10.00 | Rene |
Tirsdag | 17.05 - 18.05 | Ronnie |
Tirsdag | 18.10 - 19.10 | Ronnie |
Onsdag | 09.00 - 10.00 | Ronnie |
Onsdag | 17.05 - 18.05 | Ronnie |
Onsdag | 18.10 - 19.10 | Henrik |
Torsdag | 18.30 - 19.30 | Louise |
Fredag | 09.00 - 10.00 | Rene |
Lørdag | 09.00 - 10.00 | Skiftende |
Lørdag | 10.05 - 11.05 | Ronnie |
Søndag | 10.00 - 11.00 | Michele F. |
(Klippekort skal bruges inden 6 måneder fra købsdato)
Du er selvfølgelig altid velkommen til en gratis prøvetime.
Skriv til dans@pejsegaarden.com
Henrik har danset siden han var en lille dreng. Standard og latin - som udviklede sig til turneringsdans med flotte resultater i Danmark og udlandet.
Samtidig har han danset showdance og undervist til forskellige arrangementer rundt om i hele landet.
Henrik har undervist en masse børne- og pardanser hold på danseskolen i Sønderjylland.
De seneste år har Henrik også danset ballet/modern og jazz. Blandt andet på Iwanson i München.
Henrik vil gøre alt for at hans timer er sjove og elsker at få folk til at synge med.
Louise startede sin passion for dans allerede som 3-årig. Mange år inden for standard og latin, og senere som showdancer.
Louise er en erfaren underviser og har i de sidste år levet af at undervise i fitnessbranchen, samt på diverse dansehold på danseskole og i gymnastikforening.
Hun er en energibombe, der elsker at skabe en stemning med højt humør, masser af grin og ikke mindst få pulsen i vejret.
Hun har en kæmpe alsidighed indenfor dans og kan derfor variere timerne, så de aldrig bliver kedelige.
Når hun ikke danser, underviser hun i styrketræning, både som underviser og personlig træner.
Rene er uddannet klassisk sanger og sanglærer fra det Fynske Musikkonservatorium.
Han er uddannet i aerobic af Ronnie Handskemager og har undervist i fitnesscentre siden 2009.
Rene har været danser i musicalen Atlantis og været med i en del operaer. Har blandt andet spillet med i en opera om kartofler (uropført under dansk kartoffelråds årsmøde for år tilbage) og sunget en lam danser i kørestol i en moderne opera på den Fynske opera.
Rene har et smittende væsen, han er sød og charmerende og du er garanteret sved på panden på hans timer.
Michele startede med at danse standard og latin da hun var 3 år gammel fordi hendes storebror Thomas dansede.
Det blev til mange års sportsdans på eliteplan i både indland og udland med stor opbakning fra deres forældre.
Michele prøvede også kræfter med hiphop og showdans men standard/Latin vandt hjertet.
I 2010 da Zumbaen tog fart i Danmark rejste Michele land og rige rundt og underviste til store events. Herefter blev det til Dance fitness undervisning hos AOF og senere i Fitness World.
For Michele er det vigtigt at dans og motion skal være sjovt for så holder motivationen længst. Det er bare sjovest med sved på panden når man smiler samtidig.
Dans har altid været en del af Micheles liv.
Først som sportsdanser og siden som aerobicinstruktør hvor hun i en årrække, var en af Danmarks mest eftertragtede undervisere.
I dag er Michele vendt tilbage og underviser i en glædesfyldt fusion af dansestilarter, hvor alle uanset danseerfaring og alder kan danse med.
I Micheles dansetimer handler det mest om begejstringen for at bevæge sig og om at bruge kroppen til at åbne op for sanserne, finde nærvær og glæde.
Man kan man ikke danse forkert – vi danser for sjov, for at befri sindet fra tanker og stress og for at dele oplevelsen med andre.
Det ikke så vigtigt hvordan det ser ud – men mere hvordan det føles i kroppen og hvor sjovt det er.
Nathalie startede sin dansekarriere som 3-årig og har fra en tidlig alder været hjælper på børne-hold.
Hun fandt hurtigt selv glæden ved hiphop og disco og særligt sidstnævnte kom til at fylde en stor del af hendes liv.
Nathalie vandt i en lang årerække danmarksmesterskaberne med sit hold og deltog i 10 år ved EM og VM.
Nathalie har de sidste to år igen fundet danseglæden ved at danse på Pejsegården.
På hendes timer er det vigtigste, at alle har det sjovt, at hendes store glæde og passion for dans smitter af og at alle går fra timen med et smil.
Ronnie har danset siden han var 3 år gammel. Han har danset et hav af stilarter. og turneret verden rundt som standard- og latindanser.
Som 17-årig blev han uddannet som aerobic og fitness underviser og siden har kombinationen af motion og dans været hans helt store niche.
Han har danset i mange store shows og musicals og han har undervist på store conventions overalt i verden og uddannet adskellige aerobic og danseundervisere.
Han har også været professionel danser i "Vild med dans" på TV2
Ronnie er indehaver af Pejsegaarden dans, De Dansende Divaer og Girls & Gays.
På Ronnies timer er fokus altid på at man skal, svede, synge, danse og have det sjovt, uanset om man kan alle trinene.
Vil du svede, grine, danse, komme i form og have en fest?
De Dansende Divaer er sjov dansemotion for store piger. Har du et BMI over 25, er du velkommen.
Vi har det sjovt, vil du være med?
Læs mere om De Dansende Divaer her